Den hemmelige have eller Haven i Frydendal er hos Lasse og Liselott. En spændene og anderledes have med masser af finurligheder, kreative og sjove løsninger og ideer. Haven ligger på et lidt kuperet område, men inde i haven er det ikke noget man mærker. Liselott er også kunstner og rundt om i haven står der figurer m.m. Nogle gange skal man lige kigge efter eller lede, andre steder er det fremtrædende. Der er vand i haven og mange dejlige oaser – en rigtig dejlig plet med dejlige ejere.